Kender du til at:

Tage hensyn til andre og glemme dig selv?
Tænke at det nok er din skyld?
Tie stille og bevare problemet som en hemmelighed?
Have svært ved at mærke, hvad du selv har lyst til og brug for?
Have svært ved at stole på andre?
Have katastrofefantasier?
Have lyst til at flygte langt væk?
Føle foragt og afsky overfor ham eller hende, der drikker, eller har drukket?


Alene kan det være svært, at komme fri af de følgevirkninger, der kan være i forbindelse med at være vokset op i en familie med alkoholproblemer.
Mange af problemerne kan gentage sig i de relationer, man udvikler til andre mennesker.
Og/eller man kan have det svært med en mor eller far, der stadig drikker.

Men det kan lade sig gøre at blive bedre til at tage hensyn til sig selv, kende egne grænser og/eller få et mere afklaret forhold til den der eventuelt stadig drikker for meget.

Katastrofefantasier, angst og eventuelle utilstrækkelighedsfølelser kan bearbejdes via terapi.

De terapeutiske forløb udføres af psykolog Birgit Trembacz, der har mange års erfaring med behandling af mennesker med alkoholproblemer samt med deres familier herunder børn og unge.

Den terapeutiske metode kaldes "integreret systemisk" og jeg har særlig fokus på at bearbejde og inspirere til ændring af fastlåste mønstre og relationer, uhensigtsmæssig kommunikation og begrænsende måder at tænke på sig selv og andre på. Der vil være særlig fokus på at dine menneskelige kvaliteter kan blive videreudviklet og dine måske uopdagede ressourcer kan blive set og styrket.

I et gruppeforløb vil de andre deltageres erfaringer, oplevelser og reaktioner blive brugt konstruktivt for hele gruppen.

Terapi for unge fra familier med alkoholproblemer

Terapi for voksne børn fra familier med alkoholproblemer

top

retur til terapi