OBS! NY ADRESSE
Praksis er på Nordre Strandvej 53B, 3000 Helsingør.
Telefon 20464441. Jeg træffes bedst mellem 8.30 og 9.00.

NYHED, maj 2011 Familieorienteret Alkoholbehandling. Et-årigt kursusforløb i Sundhedssstyrelsens regi
Som led i satspuljeprojektet ”Kvalitet i alkoholbehandlingen ved blandt andet familieorienteret alkoholbehandling,” har Birgit Trembacz, i samarbejde med en arbejdsgruppe, udviklet et et-årigt kursusforløb for alkoholbehandlere, der skal arbejde familieorienteret med alkoholproblemer. Birgit Trembacz er kursusleder samt gennemgående underviser. Andre undervisere er Frid Hansen, Helene Bygholm, Helle Lindgaard, Grete Hedegaard og Mette Huus.
Se her
.

NYHED, juni 2011 Workshop på Psykoterapeutisk Institut, København med temaet ”Integreret systemisk terapi med familier med alkoholproblemer.”

NYHED, august 2012 To årigt overbygningsmodul i ”Integreret systemisk familieterapi”
Der planlægges en to-årig uddannelse, som henvender sig til professionelle, der allerede har et basisår fra Familieterapeutisk Center, København, eller Familieterapeutisk Center, Aalborg eller fra Sundhedsstyrelsens et-årige kursus ”Familieorienteret Alkoholbehandling,” eller et tilsvarende uddannelsesforløb. Uddannelsens indhold vil have fokus på generelle par- og familieproblematikker. Program og ansøgningsskema foreligger ultimo august 2012. Opstart i marts 2013

NYHED 2011 Tilsluttet Psykologisk Rådgivnings Center under SOS International
For yderligere information se: her.

NYHED 2011 Gruppesupervisionsforløb for sagsbehandlere, pædagoger mm. fra socialforvaltninger
Opstart af nye forløb i henholdsvis Dragør og Ishøj .

NYHED 2011 Gravid på tværs
Foredrag i KABS, Hvidovre samt i Familieambulatoriet og Misbrugscentret i Region Nordjylland. Kursusdag den 21. marts 2011 med temaet ”Motivation, forandringsprocesser og samarbejde med den gravide kvinde som har et misbrugsproblem.”
Se appetizer
.

NYHED 2011 Et-dags opfølgningskursus ”Forandringsprocesser og relevante samtalemetoder”
På kurset skal deltagerne bidrage med forskellige historier, som præsenterer personer/klienter/beboere i forskellige faser af en forandringsproces. Med udgangspunkt i disse praksisnære historier vil der være repetition af forandringsteorier samt øvelser i ”Motivationssamtalen.” (MI)
Kurset henvender sig til professionelle, der som minimum har deltaget på et to-dages kursus i ”Forandringsprocesser og motivationssamtaler.”
Interesserede bedes kontakte Birgit Trembacz
.

NYHED 2011 Et - årigt uddannelsesforløb i "Familieorienteret Alkoholbehandling”
I juni 2011 afsluttedes et et - årigt uddannelsesforløb for professionelle, der arbejder med mennesker og familier med alkohol/rusproblemer. Uddannelsens grundlag udspringer fra integreret systemisk teori og narrativ terapi. Familiebehandlingen er kendetegnet ved både at forholde sig til misbruget, børnene/de unge, de pårørende og familiens struktur, mønstre samt de individuelle- og familieorienterede historier.
Se: Eksempel på Uddannelsesprogram (pdf) og Ansøgningsskema (pdf)

Interesserede enkeltpersoner og institutioner bedes kontakte Birgit Trembacz.

NYHED 2011 ”Forældresamtaler, når der er et formodet alkoholproblem”
I 2011 udbyder Birgit Trembacz to dages kurser, hvor målgruppen primært er sagsbehandlere, men hvor også familieterapeuter, -rådgivere, sundhedsplejersker og lignende kan deltage.
Kurset er det samme som de regionale to-dages kurser, der foregik i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og landets børne- og familiesagkyndige i efteråret 2009.
Kursets formål er, at sagsbehandlere fra kommunens forvaltningsdel, primært fra børne- og familieområdet, får øget deres kompetence til: at afdække et alkoholproblem i en børnefamilie; at afdække og styrke forældrenes motivation med henblik på, at forældrene a) får professionel hjælp til alkoholproblematikken fx familieorienteret alkoholbehandling og b) får øget indsigt i børnenes situation

Se: Kursusprogram (pdf)

ORIENTERING
Diopollonmateriale kan downloades
Fordi mange har efterspurgt materiale vedrørende Diopollonbehandlingen, kan nedenstående frit downloades.
B. Trembacz: Beskrive
lse af Diopollon, 1991 download (pdf)
O.Rasmussen: Evaluering af Diopollon, 1993 download (pdf)
B. Trembacz: Børnediopollon, Rapport, 1996
download (pdf)

ORIENTERING
Tilsluttet Dansk Krisekorps
Er tilsluttet Dansk Krisekorps som er et landsdækkende firma, der blandt andet løser akutte krisepsykologiske opgaver. Klienter henvises typisk gennem et firmas sundhedsforsikring. For yderligere information se: www.danskkrisekorps.dk.

ORIENTERING
Tre-årig videreuddannelse i Integreret systemisk teori og metode
Hold 8 er udsat indtil videre. Uddannelsen henvender sig til tværfaglige behandlere, som arbejder på et terapeutisk niveau. Systemisk tænkning er basis. Med dette udgangspunkt introduceres strukturelle, strategiske, løsningsfokuserede, konstruktivistiske og socialkonstruktionistiske vinkler og metoder. Der vil være teorigennemgang, øvelser, rollespil, videoanalyse og sagssupervision. Den enkelte deltagers personlige erfaringer og terapeutstil vil blive inddraget i en fortløbende proces.
NB.Eventuelle interesserede bedes kontakte Birgit Trembacz.
For flere oplysninger: Uddannelsen (pdf) og Ansøgningsskema (pdf)

ORIENTERING Videreuddannelse - Diopollonmodellen: Hvordan hjælpe børn og unge fra familier med alkoholproblemer
Aktuelt er der ikke planlagt nyt forløb. Interesserede bedes kontakte Birgit Trembacz.
Eksempel på uddannelsens indhold og struktur.
Læs: Beskrivelse


ARTIKEL
Medafhængighed og alkoholmonstre.
Udsat nr. 14, 5. årgang, 2008
Læs: Artikel (pdf)


ARTIKEL ”Når det er problemet og ikke personen, der er problemet.”
I DCAA-Nyt. Årgang 26, nr. 1 maj 2009 download (pdf)

BØGER I 2009 udkom bogen om voksne børn fra familier med alkoholproblemer:
”Vokset op med alkoholproblemer. Barndom-voksenliv; konsekvenser, modstandskraft og frigørelse”.
Se: Bøger om det svære liv med alkohol (pdf)
Læs anmeldelse i Misbrugspolitisk Magasin 02/2009 af Marianne Kargård.
Citat: ”Birgit Trembacz har en suveræn evne til at fremstille kompliceret teoretisk stof på en måde, så enhver kan være med. Hun gør ikke tingene sværere end de behøver at være for læseren”  


BØGER I 2002 udkom tre bøger om familier, børn og alkohol på Psykologisk Forlag. Anmelderne skrev bl.a:

"Birgit Trembacz øser af sine erfaringer som alkoholbehandler og familieterapeut i bogen "Familier med alkoholmonstre.(...) Gennem omfattende terapihistorier udfoldes samtalemetoder og teoretiske ståsteder og refleksioner." - cand. psych. Morten Hovmand.

"Birgit Trembacz giver to vigtige bud på, hvordan børn kan hjælpes. Børnebogen "Det grønne alkoholmonster" er et af de bedste bud, jeg længe har læst. Det er en næsten poetisk bog…" - mag. art. i psykologi Else Christensen

Se nærmere omtale under
Bøger.


BEMÆRK Etiske principper for nordiske psykologer
læs: Etiske principper (pdf)



VELKOMMEN På dette websted informerer jeg om min psykologiske virksomhed. Her finder du oversigter over de forskellige ydelser jeg tilbyder: supervision, terapi, terapeutiske videreuddannelsesforløb samt foredrags- og kursusvirksomhed.
Du kan også se
eksempler på nuværende og tidligere undervisnings- og kursusprogrammer. Endvidere kan du finde artikler samt omtale og anmeldelser af udgivne bøger.

Med venlig hilsen
Birgit Trembacz

 
                                 
   
   
Sidst opdateret: 24.11.11 En del af materialet på disse sider præsenteres i pdf-format, som kræver Adobe Acrobat Reader. Programmet kan frit downloades:
Bemærk: Siden er optimeret til 1024x768 - Afprøvet i IE8.0 og Firefox 3.6